Skab din egen unikke reol
Hvis du er træt af standardløsninger og kedelige reoler, kan du med fordel genbruge dine kommodeskuffer eller genanvende dine paller og lave dem om til dine egne helt unikke, originale reoler. Her får du tips og tricks til at genanvende materialer på en ny måde og skabe din egen unikke reol.
Fra kommodeskuffe til unik reol
Gamle kommodeskuffer er perfekte som reoler, når de vendes på hovedet – saml et sæt af flere eller vælg en bestemt ud og mal dem i sjove og spændende farver. Du kan både bruge skuffer uden rum og skuffer med rum. Vår du vender dem på hovedet og stiller dem op mod væggen, har du lige pludselig nogle helt specielle reoler. Brug skufferne med rum til dine bøger og stil nipsting på reolerne med rum. Hvis du ønsker endnu mere originalitet, kan du beklæde dem med gavepapir inden i, så baggrunden for dine ting og bøger er i dine egne valgte mønstre.
Fra paller til perfekte, rå reoler
Hvis du har mod på et råt look til dine rum, kan du med fordel kaste dig ud i at bruge paller til at lave dine egne reoler. Sæt dem sammen efter ønsker og smag. Brug hammer og søm til at stykke dem sammen eller bor og skruer. Hvis du ønsker en opblødet variant af en reol skabt af paller, kan du med fordel male den i mere neutrale farver, fx hvid, inden du sætter pallerne sammen og skaber dit helt eget unikke og sjove reolsystem.
Fordelene ved selv at skabe reoler
- Det sjove ved selv at lave sine reoler er, at resultatet er personligt, originalt og unikt.
- Du får for alvor mulighed for at udfolde dig og være kreativ.
- Resultatet er også helt dit eget.
- Samtidig genbruger du også gamle materialer af træ i stedet for at købe nye, og det er godt for miljøet og naturen.