Guide til tæpper
Store, små, tunge, lette, stribede, prikkede, grønne, gule, røde, sorte. Det handler om tæpper, og de findes i alskens former og designs. Her får du en guide til at vælge tæpper på gulvet i dit hjem.
Tæpper gør en magisk forskel
Det er utroligt, hvor stor en forskel, selv et lille løst tæppe på dine gulve kan gøre for hele udtrykket i dit rum. It’s a kind of magic. Hvis rummet er hvidt, stilrent og minimalistisk ned til den mindste detalje, kan et farverigt tæppe give rummet et sprælsk, sjovt og legende udtryk. Vælg gerne et rundt tæppe i flere stærke farver eller i det mindste et, som ikke har en for firkantet form. Det giver en god og livlig kontrast til det firkantede og enkle i rummet.
Tæpper kan give et eksotisk præg
Hvis du ønsker en eksotisk og smuk effekt, kan du overveje at investere i et ægte tæppe med skønne mønstre. De pynter op i din stue og giver den et sofistikeret, klassisk og lidt eksotisk look og et strejf af Østen. Kend dine ægte tæpper på kvaliteten af materialerne, kvaliteten af knytteteknikken, de knyttede knuder og kvaliteten af farven. Hvis det er falmet, er det ikke ægte. Få gerne en kender til at vurdere det, inden du køber.
Tip til rengøring af tæpper:
Vidste du, at du kan fjerne tyggegummi ved at bruge glasrens? Sprøjt lidt glasrens på pletten, og den bliver nemmere at få af.
Her finder du mere inspiration til boligindretning med tæpper.